Med højt til himlen og hjertet forrest rider vi ud på en ugentlig ekspedition i den fantastiske natur omkring Jordløse. Her lærer vi heste, ridekunsten, kammeratskabet og naturen at kende. 

Der findes også et ridebanehold, hvis man gerne vil blive på hjemmebane, imens man lærer at ride.

Der er plads til mange slags heste og de fleste af dem, er heste som Marie (daglig leder) har reddet fra dyreværnssager eller som gode mennesker har foræret til os, fordi de ved, at Ride Værestedet gør en vigtig forskel for mange forskellige børns fritidsliv - fra tre år og op.

Vi vægter hestenes velfærd højt og forsøger hver dag at tage udgangspunkt i det gode hesteliv: Vi plejer at sige, at det også skal være sjovt for hesten, at lære børn at ride.

Dette hensyn over for hestene giver helt naturligt mere rum og forståelse for, at der ikke kun blandt hestene findes forskellige behov og forudsætninger - men også blandt børnene.

Og så er vi alle lige for hesten. Den går ikke op i penge, karakterer eller ordforråd.

Vil du høre mere om Natur Turene - både for børn og voksne (man, tir og onsdage + udvalgte weekendture), så kontakt Marie på 20762288.

Vil du høre mere om baneridning (torsdage), så kontakt Sanne på 61267282.

Vil du høre mere om foreningen, så kontakt forperson Esther Rützoe på 30241958.